- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
285

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

273
Af og til indesluttes mindre felt af stribet granit, blandet
med krystallinske skifere, hvori seiv kalksten er iagttaget
(BjørnsUnd). I sådane skiferøer er det, at krystallinsk
grafit forekommer (Vågø, Langø). Denne øgruppes mærkelige
fjeldformer gjør et stort indtryk på enhver, der ser dem
første gang. Når man søndenfra kommer over Vestfjorden
har man ligesom en vældig mur foran sig, kommer man
nærmere opløser billedet sig i mere afvexlende grupper
af de skjønneste former. Kun en kort tid af året er sneen
ganske borte på topperne, hvoraf nogle kan anslåes til en
høide af omkring 3000 fod, således Vågekallen, Møsadlen
m. fl." . .
„På begge sider af Tysfjorden sætter en arm af dette
granitdistrikt, fremdeles kjendeligt på de imponerende for
mer, mod sydost ind i landet til den ikke fjerne svenske
grændse, hvor den videre udstrækning er ukjendt. Ved rig
Birkeskov og frugtbar jordbund udmærker sig Hindøens østre
kystrand i Trondenæs og et bælte fra Sandtorv over til Lid
land i Ofoten. Her er langs granitgrændsen et mægtigt
bælte af kornig, grøn og hvid kalksten den påtagelige grund."
„En afbrydelse i Vesterålens forøvrigt høie fjeld danner
Åndøens lavland, der strækker sig langs øens østkyst og
derfrå i en bredde af en mil i Dverberg sætter tvers over til
vestkysten. Landet består i overfladen af myr, oftest van
skelig at passere. Under myren ligger en især af sandsten
bestående atieining, der ved sine fossiler må benføres til
Jura. Herfrå er samlet levninger af forskjellige store ammo
niter, belemniter og andre liere, og ved de to tydelige for
mer pekten nummularis, gryfæa dilatata kan denne afleining
jævnføres med det engelske Oxford-ler (pag. 190). Pekten
nummularis forekommer ved Moskau, og derved er det godt
gjort, at vor lille afdeling af juraformation tilhører samme
gruppe som den, der har udbredelse i det centrale Rusland,
og som på det hvide havs østkyst sænker sig ud i Nord
ishavet. Da samme fossil også omtales som forekommende
på Spitsbergen, ser det ud til at denne afdeling har stor
udbredelse i den arktiske region."
„For at undersøge drivværdigheden af de her forekom
mende stenkullag har staten iværksat en boring, som i Mai
1870 nåede ned til 358 fods dyb. Syv kullag er hidtil påviste,
hvoraf det mægtigste 20 tommer. De hidtil bekjendte egne
sig mest til gas og parafhn-beredning. Iblandt lagene er
der flere lag af bituminøse skifere indtil 18 fod mægtige.
De kunne maske også anvendes til paraffin."
Kjerulf: Steuriget. 18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free