Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
fi™f ™aTP l?e Finmarken begynder ved odden mellem Kvænangen
fjord og Alten fjord og strækker sig kysten rundt lige til den russiske
grændse i Jakobselv ien længde a? henimod 50 norske mile De lyd
beste punkt er i nærheden af fjeldet Beldovado, medens det nordlige
28 mL* *? if/ft ?0r/kaP til beldovado er omS
Æ mile lang Denne landsdel har således en betydelig udstrækiino
der anslåes tfl 371 norske kvadratmile eller omtrent | af detflefe d’
I sammenhgmng med det sydlige Norge er dette distrikt et lavt land!
da det største areal ligger under 1500 fod over havet. Fra en fielS
vidde af omtrent 1000 fods høide hæver sig dog en række af høiere
fjelde op til omkrmg 3000 fod i den vinkel, som dannes af Tanfo’
dens bielve Karasjok med Jesjok. Disse fjelde kunne ved et fællesravn
nævnes Gmserne, å e. tmderne. Den høieste er Rastegaisa, viåeve
haves Geino gaisa, Gagga gaisa, Vaurje, Volla njuves. De er alle fald
stændig snebare i gode sommere."
„Hovedelven er Tana, som er en bred elv, den har meget stille
vand og kan befares med båd til den høieste fos af nogen betydning,
Ulvefossen", der ligger omtrent 30 mile fra søen, ved Anarjok, der er
benæynelsen pa Tanas sydligste del. Danas bielv Karasjok optager den
mægtige Jesjok der kommer fra indsøen Jesjavre, som er henimod 1
D mil stor og ligger 1100 fod over havet, "Videre er Altenelven og
Tasvikelven, der kommer fra Enare, betydelige elvedrag. Endnu bør
nævnes Laxelven der kommer fra Laxevandene i nord for Gaiserne.
l)en flyder ud i Porsangerfjord. Anarjok, Karasjok og tildels Altenelven
har sme kilder i fjeldstræknmgen Jovris duoddar, hvorfra på finlandsk
territorium vand også gjennem Jvalojok flyder til Enare sø og gjennem
Muomo-elven til den botmske bugt. Efter disse orienterend! bemærk
mnger kan vi bedre tale om beskaffenheden af fjeldgrunden "
„Gnmdfjeldet i Finmarken ligger udbredt på sydsiden af
Varanger fjord fra Karlebotn til Jakobselv og langs Pasvik
elv til Rigsgrændsen. Der er i samme nogle mindre granit
teldt ligeså en del mægtige gange rød granit af let gjen
kjendeligt udseende. Således ved Elvenæs. Trapgange er
hyppige på kysten fra Bugøfjord til Jakobselv. Dernæst
haves et bælte af grundfjeld fra bunden af Porsanger fjord
og over til Tana. Det er meget smalere end tegnet af Keilhau,
og det er uvist om fjeldgruppen omkring Gaggagaisa består
oerat. Kyststrækningen fra Alten til Nordkap, som Keilhau
betegner som grundfjeld, er såvidt endnu vides meget yngre
end grundfjeldet."
„Nogen større udbredelse af kambriske formationer er
endnu ikke påvist. De laveste lag, som kjendes ved kysterne
i Altenfjord, er grønne skifere, som ingen udbredelse har
pa fastlandet, og som overleies af alunskifer med kulstof og kis
ligesom i det sydlige Norge og ledsages af sort, stærk kul
holdig kalksten. I Kåfjorden er der et kalkbrud på denne
sten, og den sees også vakker i Tverelvdalen. Nogle her
henhørende grønne eller harde skifere optræder på nogle
lave øer inderst i Porsangerfjorden. Fra øen Koagan haves
handstykker, visende et netværk af tilsyneladende organisk
opnn deise."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
