Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er sagt, at salmetonen ikke mere kan lyde saa fuldt
og rent som i de trosstærke tider, at det 19de aarhundredes
slegt er for reflekteret, for hjemsøgt af tvilesyge, for optat af
reformstræv og forstyrret af den megen skjelen til høire og til
venstre, til at sangen kan tone som i Luthers og Gerhards, i
Kingos og Brorsons dage.
Det er sandt, at tvil og grubleri, at stadig selvbeskuelse,
negation og kritik kun daarlig bereder den aandelige jordbund,
hvoraf salmens blomster skal spire frem.
Men at ingen slegt er saa aandelig forkommen, at den
jo kan frembringe sangere, staar ogsaa fast, og saa sandt der
findes levende kristentro, vil den til alle tider gi sig udtryk
ogsaa i sang. Men det biir da ikke i kraft af tidens særpræg,
men netop paa trods mod tiden saadanne sangere synger ud sin
tro; ingen reflektion eller tvil gir sangens gave. Dertil kræves
et særeget naturel, en eiendommelig aundelig disposition, noget
elementært og oprindeligt: en barnlig tro, en ungdommelig
begeistring, som spotter alle tvilens indvendinger, som stormer
alle hindringer for at naa tilbage til slegtens hjemstavn, til
barneparadiset, til faderhjemmet, som først nynner de gamle,
halvglemte melodier for saa senere at synge dem ud med fulde
lunger.
Sommerfelt: Grundtvig som salmedigter. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
