- Project Runeberg -  Grundtvig som salmedigter /
62

(1899) [MARC] Author: Harald Vilhelm Sommerfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tilegnelse til dronning Charlotte Amalie af Sjungekorets 2den
part kan vidne om sin kjærlighed til modersmaalet og „trodse
dem, der agter haant om det eller og indbilder sig, fordi de
ikke vil forstaa det, at det er et vadmelssprog, som de ei gider
at tage paa sine silketunger“.

Som Kingo var han dansk i sind og tale: han ikke alene
sang modersmaalets pris i sin deilige

Moders navn er en himmelsk lycl,

Saa vide som bølgen blaaner,

men han har baade ved sine prosaiske og poetiske skrifter
beriget skriftsproget med en skare egte danske ord og
vendinger, som før kun havde lydt paa den simple mands læber.

Naar han holdt paa med at oversætte Saxe og Snorre,
da gik han som Luther under bibeloversættelsen til folket i dets
hjem og gjerning for at finde de rette folkelige, de
malm-fulde og fyndige ord.

Saaledes er ogsaa sproget i salmerne friskt og oprindeligt,
sommetider for os nordmænd uforstaaeligt, som det gaar, naar
ikke det fælles kultur- og literatursprog, men det jævne,
dagligdagse sprog, det levende sprog, som det lyder i barnekamret
og i dagligstuen, i borgestuen og paa verkstedet skal tjene som
salmernes og sangenes sprog.

Men her ligger en fare nær. Alt aandeligt vil efter sit
forskjellige indhold kræve sin forskjellige form. Naar
mennesket staar ansigt til ansigt med sin Gud, naar vi samles om
det største, det høieste og dybeste, da sømmer det sig, at vi
træder frem i hellig prydelse.

Der er ord, som i og for sig maa kaldes lave, fordi de
betegner det lave, det smudsige, det urene, og der er paa den
anden side ord, som ved brugen er slidt, saa de har tabt i
værdi. Slige ord klinger ikke godt i den høiere stil, heller
ikke i det religiøse sprog, hvad enten det gjælder prosa eller poesi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 00:13:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svgrundtvi/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free