Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romerne skiltes da ogsaa ofte det i den Forenede
og indgik nye selvstændige Dannelser.
Der var først Læren om Naturen som sin
egen Læge. Denne Lære holdt jo dog ikke Slik.
Alt døde tilsidst, det Skønne endte som hæsligt,
det Levende som Lig. Hvad var Grunden
hertil? Mon ikke den, at Livet ikke var noget i og
for sig og stærkere end Døden, men Alt kun en
en skiftende Blanding af det eneste Reelle, de
smaa Atomer, der under Omtumlingen snart
faldt i Skikkelsen »Liv«, snart i Skikkelsen
»Død«. Denne Forklaring tiltalte en vis Side af
den græske Tanke; dens bitre, kolde Logik virkede
som skarp Morgenfriskhed. Tidligt havde
Materialismen faaet Indpas i den græske Filosoli, og den
veg ingensinde helt, men fandt stadigt nye
Repræsentanter.
Omsat i lægevidenskabelig Form maatte denne
Opfattelse ytre sig i, at paa »Naturen« kunde
der i Sygdomstilfælde ikke bygges. Den kunde
lige saa vel gøre Skade. Thi Legemet var kun
en Sammenhobning af Atomer med tomme Rum
eller Porer imellem. Alt efter Atomernes gunstige
eller ugunstige Aflejring kunde de give Plads for
Bevægelighed, allsaa for Sundhed og Liv, eller
trykke, knuge til Død. Lægekunstens Opgave
var under disse Forhold enten ved voldsom
Bearbejdelse eller ved blidere Behandling, alt efter
som det nu i de enkelte Tilfælde passede bedst,
at bringe Atomerne i rette Leje, gøre det For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
