Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vædsker. De forudsætte gjensidigt hverandre;
thi hvis blot en enkelt af dem manglede i el
Menneske, maatte det doe. Men idet de saaledes
betinge hverandre, glide de paa engang over i
hverandre og danne Modsætning til hverandre,
og disse Overgange give Livet dets Præg.
For at forstaa dette fuldt maa vi se Legemet
i dets Forhold til den ydre Natur. Om Vinteren
tager Slimen til. Det kendes paa, at paa denne
Tid af Aaret spytter man mest, lober Næsen
iuest, er der størst Tilbøjelighed til alle Former
for Ildebefindende, hvorved Slimen spiller en
Rolle. Og ganske naturligt. Thi Slimen (paa
Græsk: Flegma) er kold og sej som Vinteren.
De svare til hinanden. Derfor gør Vinteren
godt paa Hjernen. Du tænker paa denne
Aars-tid mest koldt og klart, uden Trang til overilet
Beslutning.
Med Foraarets Komme tager Blodet til. Det er
kendeligt paa, at Huden rødmer og brunes, man
føler sig paa engang let og varm og dog let for
varm. Blodet stiger til Hovedet, Næseblod er
almindelig. I den ydre Natur foregaar noget
lignende. Dagene længes, Varmen tager til. Regn
bliver hyppig. I April skifter Vejret ofte Sind,
Solskin og Regnskyl ligge nær ved hinanden;
og med Grund, thi Foraaret er paa engang
varmt og fugtigt. Det samme spores i
Menneskets Sind, naar Blodet (Sangvis) er det
herskende: stærke ubestemte Længsler, let til Taarer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
