Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tro og Rettroenhed Forbindelsen med Gud.
Taal-mods ydmyge Forstaaelse og Slægtskabsfølelse
var formastelig, en Satans Løgn som enhver anden
Fortjeneste ved de nu aflagte »gode Gerninger«.
I Norges Beboere! haver dette for Øje!
Hver Dag, naar 1 gaa ud af Eders Huse, see I
de høje, nøgne og ufrugtbare Klipper; men
saa-ledes skabte ikke Gud det i Begyndelsen. Da
var hele Verden skøn, grøn og jævn, smykket
med Skov, Løv og Græs. Men senere, da
Syndfloden kom, ødelagde den i uhyre Grad disse
Egne, og derved blev Landet saa sønderrevet og
afvadsket, som det nu er«, [Norske Magasin II 46].
Ja saaledes forholdt det sig. »Den gyldne
Alder , som var før Syndfloden«, var nu omme.
Dengang havde alle baade Mennesker og Dyr
levet kun af Planteføde; der var dengang ingen
Forskel paa rene og urene Dyr, fra Mennesket
til Myggen og Loppen vare alle Vegetarianere.
Først da Syndllodens Vande tørredes og en ny
grovere Slægt skulde voxe op, gav Gud denne
Tilladelse til at fortære Kjød, Mennesket Dyrets,
men ikke omvendt, ihvorvel dette nu ofte skeer.
Sligt stod baade at læse sig til i første Mosebog
(Kap. 1 og 9) og stemmede vel med, hvad
Grækere og Romere berettede om en oprindelig
Guldalder. Men hvad var da Grunden til delte for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
