Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at lavére sig frem gennem Livet. Siden man
ikke kunde gaae i Havn paa den guddommelige
Kyst, maatte man søge at holde sig midtstrøms
for i det mindste at undgaae at strande paa
Djævelens.
Denne Usikkerhed i Grundforudsætningen
kastede en underlig Uklarhed over hele Tidens
Opfattelse. Medens man i det ene Øjeblik erklærede
Gud for eneste Aarsag til Sygdom og Død, tvivlede
i det meste dog ingen om Satans Evne til ogsaa at
volde dem. Skiftevis erklærede de samme Mænd
Gud i Stand og ude af Stand til at helbrede for
Satans Plager i denne Verden. De samme
Øvrighedspersoner forfulgte Djævelen og hans Tilhængere
med Baal og Brand og tyede dog selv i
Sygdomstilfælde til Brug af mildest talt tvivlsomme Midler.
En yndet Læges Udsigter svingede mellem Hæder
og Velstand og Dod paa Baalet.
Selvfølgelig var der størst Tilbøjelighed til at
tilskrive Djævelen alle pludselige Former for
Sygdom og Dod. Den 29. Maj 1567 faldt Jørgen
Fyrbøder ned fra Vor FrueTaarn i Ivjobenhavn
af Trolddom forblindet.« [Suhms Saml. II 3, 3].
Da hin ovenfor omtalte Lensmand paa Bergenhus
kom sig ifølge Folkets Forbøn, »maatte hans
Tjener, som ban holdt meget af og alene kunde
lide om sig, betale Legen. Da han hellig
Trekongers Aften vilde gaae i Seng, tog Djævelen
ham, stødte ham ud af et lidet Vindue paa et
Taarn og kastede ham fra denne Højde ned paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
