Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfor lave ogsaa Alkymisterne en egen Likor,
som de kalde Perlelikør, og paastaa dermed at
kunne helbrede en Masse Sygdomme, endskønt
deres meste Færd er idel Høg, Forfængelighed
og Charlatanen. Jeg har kendt en Barber her i
Paris, der blev kaldt til en Syg for at paasætte
ham to Igler, og han havde Frækhed nok til al
forlange sex Gulddalere for sin Ulejlighed. Han
paastod nemlig, at han en hel Maaned igennem
ikke havde givet disse to Igler andet at leve af
end alene Perlelikør.« [Franklin: »Les
médica-ments p. 143—45],
Selv om man undgik alt Charlatanen, var
der dog eller kyndige Lægers som Jean de
Renous Mening visse Grænser, ud over hvilke
endog de kosteligste Stene ikke formaaede al
hjælpe. Det viste sig f. Ex. ved Pave Clemens
VII’s Sygdom 1534. Han fik tilsidst el
Diamantpulver til 3000 Dukater, og dog dode han.
Rau-mer: Hist. Taschenbuch VI 370]. Snarere turde
man vel sige, at Guld rettelig anvendt var
ufejlbarligt. Kunde man tænke sig, at et Menneske
levede alene af Guld, maatte det blive udødeligt.
Guld ansaas derfor som det ypperste Styrk ni
ngs-middel og nod i saa Henseende endnu større
Anseelse end Jern i vor Tid. Henrik Ranzau
sammenfattede denne Tillid til ædle Stene og
Metaller i følgende Raad til sine Børn: Det har
ikke ringe Betydning for Sundheden at drikke
af Guld- og Sølvbægre, ligesom det er gavnligt
o*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
