Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Hellige Aand.« Og han A’ar ved at flagre
sig los i en saadan Tanke som: »Kun ved vor
Visdom blive Guds Værker aabenbarc, og kun
naar Sønnen vorder sin Fader lig, del er: bliver
fuldkommen som han, bar Visdommens Fader
den sande Glæde i sil Barn.« Men i brændende
Glød vendte han tilbage til det dybeste i
Kristendommen i følgende Tankegang: »Det Højeste,
som vi La’ger besidde, er vor Kunst. Men det
næste, der er denne lig, er Kærlighed til de
Syge. Og for disse to danner Haabet Slutsten.
Kærlighed modtage vi af Guds Kærlighed, og i
den samme Kærlighed maa vi uddele den, lade
den ved os gaa videre til hver, der har den
Behov. Som vi elske, saa gaar det os. Er vor
Kærlighed stor, saa faa vi store Frugter af vor
Lægedom; er den svag, blive vore Frugter
mangelfulde. Saa gaar det og med Haabet.
Den, der intet haaber, kan intet. Thi den alene
haaber, der veed. Hvo intet veed, haaber ikke,
men tvivler«.
I sin Verdensopfattelse var Paracelsus Græker.
Alt Tilværende danner en stor Organisme,
Makrokosmos. Hvert enkelt Menneske er som
Mikro-kosme et Afbillede af Makrokosmen, i inderlig
Enhed dermed. All lever. Der gives overhovedet
ingen Død. Hvad der synes saa, er kun en
Tilbagesynken i Moders Liv, en Overgang, en
Tilbliven af noget Nyt. Livet er Gud. I ham
har alle Ting usynligt været, i ham vende de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
