Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
op. «Her glemmer jeg rent, at min lille ven der
borte kanske holder paa at dø av sult ?» Og jeg
gjorde paa stedet min glemsomhet god igjen ved at
nikke til ham: «Nu folger du med mig; jeg spiser
alene idag, og nu skal vi to ta vor middag sam
men.»
Atter sendte han mig et av disse taknemmelige
blik, mens det likefrem lyste op av glæde i ansig
tet hos ham. Inde ved bordet blev han staaende
med sin ene haand over stolryggen, til jeg seiv
hadde indtat min plads. Da først såtte ogsaa han
sig. Jeg grep efter gammel vane straks til kniv
og gaffel, men . . . bare for derpaa at bli sittende
med dem i halvt løftet stilling, fordi gutten imens
alt hadde foldet sine hænder til bordbøn. Vist de
tusen fromme erindringer styrtet dermed ind paa
mig fra min egen barndomstid, og det var med et
suk, jeg tænkte paa, hvor livet i mellemtiden hadde
ført mig langt bort fra min barnetro med dens
lægedom for saare hjerter og sind, bort fra religio
nens gode støtte og trøst.
Efterhvert som vort maaltid skred frem, la
jeg dernæst godt nok merke til, hvorledes unge
Wicklow, Robert Wicklow var guttens navn,
ogsaa til fuldkommenhet visste besked orn bruken
av sin serviet, at han kortsagt var en gut med leve
maate. Og la dette være nok herom! Han viste
sig ogsaa i besiddelse av en likesaa ukunstlet som
vindende retfremhet i alt sit væsen. Det blev jo
væsentlig om ham seiv, vor passiar kom til at dreie
sig, og det voldte mig herunder ingen vanskelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
