Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
døren, som straks gav efter, og vi listet ind paa
taaspidsene og hikket atter døren bak os. Saa fik
vi skotøiet av og drog videre, ind i skjænkestuen.
Her sat den tyskfødte gjestgiver tilbakelænet i en
stol og sov. Jeg vækket ham lempelig og bad ham
ta av sig sine støvler og gaaforan, samtidig som
jeg advarte ham om ikke at la høre en lyd. Han
adlød uten mindste protest, men aabenbart aldeles
skrækslagen. Jeg lot ham vise os veien op til nr.
166, og vi steg de par tre etager op saa lydløst som
en procession av kattepuser, kom frem til den an
den ende av en lang korridor og til en dør med
en rute av melkeglas, hvorved vi saavidt kunde
skjelne, at der brændte lys indenfor. Gjestgiveren
famlet efter mig i mørket og hvisket til mig, at dette
var nr. 166. Jeg tok i dørvrideren, men døren var
stængt indvendig fra. Jeg hvisket til en kraftkar
blandt mine gutter en ordre, vi såtte vore skuldrer
mot døren begge to, og med et brak var den revet
løs fra sine hængsler. Jeg fik i farten et skimt av en
person i en seng indenfor, saa et hode, som f6r
frem imot lyset, og ut gik dette, og der stod vi i
kulmørke allesammen. Jeg sprang til, var i næste
nu fremme ved sengen og holdt med knærne manden
i den übevægelig fast under mig. Min fange strittet
vildt imot, men da jeg ogsaa fik tak om halsen
paa ham med venstre næven, hjalp det ham ingen
ting; nu var han «min gris!» Saa trem
med revolveren i helspænd og dens uhyggelige
staalløp advarende lagt ind imot fyrens ene kind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
