Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
og fremst hadde at ta mig til! Denne jentungen
her kunde jo allikevel vise sig at ha været
hans B. B.? Ikke at jeg trodde større paa det
seiv, men deri laa jo intet bevis for det mot
satte. Jeg indlogerte mine folk iet tomt værelse
ret imot 166, med streng ordre til dem om at la
hvemsomhelst, som vilde ind til jentungen, gripe
og arrestere, og likeledes at holde verten under
skarpt opsyn indtil videre. Da dette var besørget,
tok jeg seiv i en fart ut til fortet for at overbevise
mig om, at alting der fremdeles stod vel til.
Jo, gudskelov! Og min glæde savnet ord like
frem, da jeg atter saa dagen gry og telegrafisk
kunde underrette departementet om, at Unionens
stjerner og striper fremdeles vaiet uantastet over
fort Trumbull.
En umaadelig byrde var dermed veltet fra mit
bryst, men jeg slappet derfor ingenlunde av, hverken
i vakthold eller i andre sikkerhetsforanstaltninger,
dertil hadde situationen været for alvorlig. Mine
arrestanter hadde jeg til stadighet turvis nede til
forhør, én for én, og jeg maset med at bringe
dem til bekjendelse, men altid like forgjæves. De
bare skar tænder og rev sig i haaret, men at faa
om aldrig saa litet ut av dem umulig!
Endelig ved tolvtiden indløp de første meldinger
om den forsvundne Wicklow. Han var set, tra
skende landeveien vestover, saan en otte (engl.)
mil herfrå, omkring sekstiden om morgenen. En
kavaleriløitnant og en bereden opdagelsesbetjent
blev straks sendt avgaarde efter knegten, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
