Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
som med vældige skibskikkerter stirret verden rundt
efter elefanten, mens denne bak deres ryg stjal epler
ut av lommen paa dem.
Og dertil det gjøn, de drev med de arme men
neskers foreningsmerke! Dere kjender det nok fra
ryggen paa de fleste detektivromaner, hvor det pran
ger i blaat og guid: Et fjerntskuende oie, omgit av
dette motto: «Vi sover aldrig!» Vovet nogen
detektiv sig ind i en bar og her forlangte et glas av
hvad som helst, straks var opvarteren vittig og spurte
i dypt alvor, om det skulde være en «vækker» r
Luften omkring dem var kort sagt som ladd med
haan og spydigheter og alslags grusom forsmædelse.
Kun en eneste mand red stormen urokkelig av
og blev sig seiv trods alt: Jernmennesket, over
inspektør Blunt. Han slog aldrig sit øie ned,
den overjordiske ro forsvandt ikke for et sekund fra
hans aasyn !
«La dem spotte,» sa han bare, «den ler bedst
som ler sidst.»
Min beundring for denne mand steg efterhaan
den til etslags dyrkelse. Jeg befandt mig bestandig
ved hans side. Hans kontor hadde den hele tid
været mig et noksaa übehagelig opholdssted og
blev det daglig mere og mere. Ikke desto mindre,
hvor han kunde holde ut, maatte ogsaa jeg kunne
gjøre det, mente jeg, idetmindste saa langt mine
kræfter rak. Følgelig indfandt jeg mig der regel
mæssig og blev der, hvad ingen utenforstaaende
ellers syntes at være istand til. Folk var ogsaa for
bauset over, at jeg orket det, og mere end en gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
