Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
angstskrik, som nogetsteds fra pludselig slog mot
mine trommehinder: «Mortimer! . . . Men Mortimer
da!?» Jeg tumlet op i halvørske og begyndte
at famle med hænderne i det dype mørke om
kring mig:
«Men, Mortimer,» lød min kones stemme atter.
«Jeg er stængt inde i klæskottet, og du blir lig
gende der og dra tømmerstokker, mens der raser
et Herrens veir utenfor vore vinduer.»
«Snilde dig, at sove sin naturlige søvn er da
ingenting at skamme sig over? Og tingen i sig
seiv, Evangeline, hører dernæst intetsteds bjemme,
fordi man umulig kan skamme sig, mens man
sover.»
«Som om du nogensinde skulde ha forsøkt paa
det, Mortimer? Det vet du altfor godt.»
°g jeg opfanget i det samme en lyd av under
trykt hulken, som med engang fik det skarpe svar,
som allerede laa mig paa læben, til at dø bort og
bli forvandlet til:
«Det gjør mig oprigtig ondt, kjære dig. Og tro
ikke, at jeg har ment at ville saare dig heller!
Kom nu bare ind igjen og ...»
«Mortimer !»
«Du store min, hvad er det da, søte dig?»
«Du vil da ikke dermed ha sagt, at du er i seng
fremdeles?»
«Jo, hvor ellers ?»
«Du kommer dig op øieblikkelig! Ditt om
sorg synes jeg nok, du kunde ha for dit liv? Om
ikke for din egen skyld, saa for min og barnas.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
