Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
«Vend om! Dere to! La det være forbi med at
denne onde, uhyggelige og saa grovt egenkjærlige
kredsen omkring og bekymring for jeres egne lur
vete smaa hverdagssjæle ! Se Dere langt heller om
efter en gjerning, som kan hjælpe dem til litt stor
het og værdighet. Sæt denne sjæl paa spill
Ja, paa spil, for saan en gjernings skyld. Og’
skulde den herunder gaa fortapt, hvorfor bry sig
om det! Vend om, sier jeg!»
De to hæderlige peppermøer blev sittende til
bake som rammet av lynet, tilintetgjort og dypt
fornærmet. Blev sittende der i haabløse, bitre
grublerier over denne bespottelse, som de aldrig
blev færdig med. Stakkars gamle to, den hadde
rammet dem paa deres ømmeste punkt; for dette var
jo en forhaanelse mot dem, saa over alle grænser
utilladelig!
De fortsatte og fortsatte med at tygge paa denne
opfordring til dem; til deml
At de skulde «vende om?» Hvortil ? . . . Til
at lære sig at 1 y v e ?
Der gik en times tid, til de visste, at den gamle
grinebiter vilde være tilbake igjen, og imens fik
ogsaa deres sindsoprør tid til at lægge sig tilro
saaviclt, at de nu istedet kunde samle sine tanker
om sin kjære niece, Helens mor, og den frygtelige
sygdom, hun altsaa var angrepet av. De glemte
sine egne inderste, saa dypt krænkede følelser, for
istedet at kjende sine gode gamle hjerter brænde
av længsel efter at faa komme det kjære væsen
tilhjælp, vaake over hende nat og dag under hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
