Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
stændig væk fra hende. Det var vistnok en bitter
nødvendighet for hende at bøie sig for; men heller
vilde hun dø, end at hendes barn for hendes skyld
skulde faa liv og helbred sat i fare. Dette var
samme eftermiddag, som Helen maatte gaa syk til
sengs. Hun blev i løpet av natten værre. Næste
morgen spurte hendes mor efter hende:
«Har Helen det godt?»
Det frøs i frøken Esther! Hun aapnet sine
læber til svar, men ordene vilde ikke komme. Imens
laa moren der og ventet længselsfuldt paa besked.
Forstod ikke denne taushet, til hun pludselig blev
næsten likblek og stønnet frem:
«Store Gud, hvad er det? Er Helen syk?»
Da reiste den gamle frøkens hjerte sig i aapent
oprør mot hendes egne lærdomme.
«Aaneida,» sa hun smilende; «Helen er sund
og frisk.»
Og morens taknemmelighet herover, aa, som
den lyste glædestraalende op!
«Maa Gud velsigne dig, Esther, for de ord!
Aa, hvor jeg tilber dig og kysser dig for dem!»
Frøken Esther avla senere beretning for sin
søster om dette optrin, og søsteren mottok beret
ningen derom med et skarpt bebreidende blik paa
hende og med disse ord i streng tone:
«Det var en løgn, Esther!»
Det dirret ynkværdig om søsterens læber. Og
hun maatte kvæle en hulken, da hun svarte:
«Ja, det var, Hanna, men jeg kunde ikke hjælpe
{or det! Holde ut synet av den angst og elendig-
32 Mark Twain: Spionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
