Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
var dette endnu ikke tilfældet med tante Mary’s.
Bare i hendes magt stod det længe at vække
min sløve samvittighet til et og andet livstegn.
Men alt i denne verden maa ha sine grænser, hvor
for ogsaa hin lykkedag tilsidst oprandt for mig,
da endog tante Mary’s formaninger hadde tapt sin
brod. At det var med fryd, jeg hilste denne dag
velkommen, er ikke nok sagt; det var med taknem
melighet tillike, fordi jeg hermed ogsaa var blit
den eneste lille übehagelighet kvit, som tidligere
iblandt hadde grumset glæden ved hendes selskap
for mig. Og da jeg nu av hendes brev til mig
straks hadde overbevist mig om, at seiv mine
bedste anelser ikke hadde skuffet mig, men at
brevet bar bud til mig om hendes egen personlige
ankomst til os, denne samme dag og med morgen
toget endog, saa jeg kunde vente hende i næste
øieblik omtrent, da følte jeg mig ved forestillingen
herom saa helt og übetinget lykkelig, saa jeg maatte
si til mig seiv:
«Hadde det været din værste og uforsonligste
fiende, Mark, du vilde i dette øieblik übedt ha
rakt ham haanden og gjort godt igjen, hvad ondt
du engang kunde ha gjort ham.»
Tanken herpaa var neppe nok tænkt av mig,
før døren gik op, og ind kom labbende et litet,
snaut nok alenhøit, skiddent og slusket paa
klædt misfoster av en dverg. Fyren saa ut til
at kunne være omkring de firti, og der fandtes
ingen tomme av ham og ikke et træk hos ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
