Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
geren knivens egg, og nikket med synlig tilfredshet.
«Den blir skarpere,» hvisket han, «ja, den blir skarpere.»
Han ænste ikke timenes flugt, men fortsatte ufortrø
dent sit arbeide, og bare de avbrutte sætninger som nu
og da lød fra hans læber, vidnel om det intense tanke
arbeide og den spænding han befandt sig i.
«Hans far gjorde os meget ondt, røvet os for alt —
og nu er han gaat bort til den evige ild! Ja, den evige
ild! Han undslap vor hevnende arm — dette var Guds
vilje, ja det var Guds vilje og vi har saaledes ikke ret
til at klage over det. Men helvede har han ikke und
sluppet!»
Kongen rørte paa sig. Lydløsl sprang eremitten frein
til sengen, la sig paa knæ foran den, og bøide sig over
den sovende skikkelse med høit løftet kniv. Gulten rørte
atter paa sig, hans øine aapnet sig et øieblik, men viste
intet tegn til vaaknende liv; de saa intet, og i næste
øieblik tilkjendegav hans rolige aandedræt at han alter
var faldt i dyp søvn.
En tid stod eremitten og lyttet i samme stilling, og
vovet næsten ikke at trække pusten; saa lot han armen
langsomt synke, og listet sig atter bort idet han mumlet:
«Midnat er for længe siden forbi; det er raadeligst at
undgaa skrik, hvis nogen tilfældigvis skulde gaa forbi
her paa denne tid.»
Han listet sig omkring og samlet alt hvad han fik
øie paa av filler og lærremmer. Saa gik han igjen bort
til kongens leie, og ved den største forsigtighet lykkedes
det ham til slut at binde sammen kongens føtter uten at
vække ham. Derefter forsøkte han al binde sammen
haandleddene; han gjorde adskillige forsøk paa at lægge
dem i kors; men gutten drog altid væk en av hændene
netop i det avgjørende øiebiik. Da til slut erkeengelens
taalmodighet var nær ved at briste, la gutten seiv hæn
dene i kors i søvne, og i næste øieblik var de ogsaa sik
kert bundet. Derpaa la han en rem under den sovendes
hake, førte den rundt halsen, og strammet den til; den
blev drat til saa let og kunstfærdig al gutten hele tiden
sov like rolig som før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
