- Project Runeberg -  Tiggerprinsen : en fortælling for ungdom i alle aldre /
134

(1917) [MARC] Author: Mark Twain Translator: Per Wendelbo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134
Loddet maatte imidlertid kastes, her taaltes ingen op
sættelse. Hendon stanset derfor sit ridedyr, og ropte
til kongen: «Men jeg har jo rent glemt at sperre ora
maalet for vor reise! Hvad befaler De nu, herre?»
«Til London!»
Men sindet lettet for en stor byrde ved dette svar,
som dog forundret ham ikke saa litet, red Hendon
videre.
Reisen forløp uten nogen hændelser. Men mot slut
ten av den hændte der i alle fald noget. Den nittende
februar henimot klokken ti om kvelden kom de ridende
over London-broen, midt blandt en myldrende sværm
av skrikende og hurraropende mennesker, hvis glade
ansigter belystes av en mængde fakler. Og samtidig
hændte det at hodet av en arrestert hertug eller en anden
stormand faldt ned fra sin ophøiede plads, traf Hen
dons arm, og derefter trillet ind mellem de fremilende
fetter som fulgte ham over broen. Hvor skrøpelig og
forgjængelig menneskenes verk dog er i denne ver
den! Den gode, hensovede konge hadde neppe hvilt tre
uker i sin kiste og tre dage i graven før disse prydelser, som
han med saa stort besvær hadde utvalgt blandt rikets
ædleste hoder for rigtig at kunne smykke sin bro fint,
allerede viste tydelige tegn til forfald. En borger snub
let over hovedskallen, og kom derved til at slåa sit eget
hode temmelig haardt mot den som gik foran ham.
Denne vendte sig til tak herfor hurlig om, tok fat i den
første han fik eie paa, og slog ham til jorden, hvor
paa han seiv like hurtig blev ekspedert paa samme
Tnaate av den andens ven. Stemningen var netop pas
sende for en saadan liten koselig, privat batalje; for
morgendagens, kroningsdagens, festligheter var alt be
gyndt. Enhver følte sig i høi grad opflammet av drik
kevarer og patriotisk stemning. Snart var da ogsaa stri
den i fuld gang, og deltagernes antal vokste, samtidig
som kamppladsen utvidedes betydelig. Paa dette tids
punkt var Hendon og kongen for længe siden blit skilt
fra hverandre, de var blit fuldstændig opslukt av det
oprørte menneskehav, og under disse omstændigheter
tar vi nu farvel med dem for en tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tmtiggerp/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free