- Project Runeberg -  De to Baronesser /
22

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

mig lige i Ansigtet; ganske stille laae jeg; —- med Eet dukkede
Sælhunden op fra den Side, Vinden blcesie; den reiste sig lige
op imod min Bogsepibe, jeg trykkede los —- det Hele var kun
et Øieblik, men jeg havde seet ind i de store. brune Øine,
som den kastede paa mig og det var ligesom jeg havde studt et
Menneske.«« .

»Jeg er vis paa —« sagde Grev Frederik, «at det er
Sælhunden med sine kloge Menneskesine, der først har givet
Jdee til Havmaiid og Havfruer; tidt da jeg var en Dreng,
naar jeg laae under Træerne ved Stranden, saae jeg dem dukke
op, og naar da det friske Sograes hang Dyret ned over Hovedet,
saae det virkelig ud som et Menneske.« —- —— —-

Haii standsede pludseligt og saae mod Sideveerelsetz de Andre
gjorde en lignende Bevægelse, Alle havde den samme Tanke og
samme Ord: »Vi ere ikke alene!«

Grev Frederik greb et Lys.

»Det er ikke Spogelsetid endnu,« sagde han og saae paa
sit Uhr. »Klokken er kun Ellevel Hver tage sit Lys, de halve
ville gaae ud i Trakvindenl«

Ganske tydeligt hørte man en Graven, —- det kunde være
et spadt Barn, det kunde være en Kat. Døren vilde ikke ret
gaae op; et Spark med Foden hjalp, og de stode i et aldeles
tomt Værelse; Vinden greb i Flanimen af Lysene. Til næste
Værelse var Døren tagen af og stillet paa tverts for Judgangen;
der indenfor jamrede det, de lyste derind. Muren ud til Haven
var halv reven ned; i en Krog laae paa nogle Ærieriis og et
afrevet Væggebetkaek et Menneske — et Fruentimmer, der, idet
de trængte ind, hævede sig i Veiret og løftede et usgent, lille
Barii op imod dem-

Grev Frederik var forrest, han standsede, Fruentimmeret
sank med et Suk tilbage og Hænderne faldt med Barnet mod
hendes Bryst; men i dette korte Øieblik havde hun fæstet sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free