Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
den Spillendes magre, bevægelige Ansigt, der fik under Musiken
et eget sjalsuldt Udtryk ; Claveer og Menneste syntes som voxede
sammen, Tonerne havde her, ligesaa sikkert som Blodet, deres
Gang gjennem Hjertet. I Kammerjunkeren syntes at være noget
Mere, end hans Omgivelser her forstode; det var idetmindste
Manudueteurens Tanke. Nu betragtede han de Dandsende og
ogsaa han fandt Clara smuk; han sammenlignede hende med
sin Brud, Caroline Heimeran, og skulde han da høit og
ærligt have udtalt sin Tanke, da var den: »hende her er det
en Lyst at see paa, men der er endnu en anden Skjønhed, Aan-
dens, der er en anden endnu varigere, Ungdomslunets, og begge
disse have min Brud. Caroline er smukkere!« Det var
nu Elskeren, som danne.
Baron Herman traadte i Grev Frederiks Sted i
Dandsen, thi Clara forsikkrede, at hun kunde holde ud at
dandse hele Livet igjennem. »Og jeg i Evigheden med,« sagde
Herman, og underholdt vist sin Dame fortræffeligt, thi hun
, loe hsit, loe saa hun ikke kunde dandse; der var en Snakken,
» en Støien, og under denne udbad Admiralinden sig Ouverturen
tll »Khalifen i Bagdad«; den laae paa Claveret og bruste
nu fra Strangene, medens Conversationen begyndte, først hvi-
sz skende, siden høiere; man gik, man kom, og da Musikstykket
endte, begav man sig til Theebordet i Sidevaerelset Kammer-
junkeren blev tilbage, fordybet i Phantasier, indtil Grev Frederik
: slog ham paa Skulderen og sagde: »nu skal De hvile og vi med-«
Kammerjunkeren sprang op, bukkede forlegen og kom til
Theebordet, hvor Fru Bager sagde, han just havde fortjent
kssek
sin Kop.
Admiralinden og hendes Datter vilde tidlig tilsengs; de
maatte jo bort i Dagiiingeii, »op ved Lys, længe for Herrerne
staae op,« sagde hiin. Clara smilede til Kammerjunkeren, hans
bedste Musik kunde ikke udtrykke dette Smil. Hiin bøiede sig for
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
