- Project Runeberg -  De to Baronesser /
46

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

»Det er mere fornuftigt end jeg har troet, at De kunde
bære Dem ad,« svarede hun. »Theologen kjender jeg ikke, men
Caspersens Enke kan komme til mig, jeg vil have Opsvn med
Barnet. Og troe ikke, at Herrerne skulle være fri for at betale.
Jeg vil have Kosipenge; hver af Herrerne giver aarligt sire Skil-
ling for Ammen og en halv for Barnet; den Indtægt lægger
jeg op til min Juleafteii. Det er mit Alvor! saaledes bliver
det! Ikke sandt, gamle Greve! vi to Gamle holde sammen.
Og nu vil jeg bort. Jaften sender jeg Vogn efter Ammen og
Barnet, men de fire Skilling strax og den halve med.«

,,Vi ere Fire om det,« sagde Frederik, ,,det bliver alt-
saa een Mark og to Skilling. Her er een Mark og tre, ander-
ledes har jeg ikke, men De bør jo ogsaa have Rente.«

»Jngen Narrestregerl«« sagde Fruen, »jeg sender Dem Deres
Skilling; den er maaskee en Lykkeskilliitg for Dem, pas paa
den!« Og nu nikkede hun venligt til dem Allesammen, saae et
Øieblik paa Liremanden og sagde til ham: ,,.sælg Han den
Historie, Han gav os! der er nok en Nar, som kjøber den.«
Hun klappede Herman paa Skulderen og gik med Madam
Krone, idet hun slog med Haandeii efter den gamle Greve og
Frederik, som vilde følge hende.

Det var Bedstemoderen, den fyenske Original, som man
kaldte hende. Et eiendommeligt, men godt Indtryk havde hun
gjort paa Her man, der, om hun var bleven her længer, vist
havde sagt: ,,jeg er din Dattersøn.« — Længe efter at hun
var borte gik endnu den Tanke ham gjennem Hjertet: det er
dog ikke Ret af mig, at jeg er her imod hendes Vidende og
Villie. Det opfyldte ham, det piinte ham. »Jeg rider hen at
besøge hende; der maa dog engang blive en Ende paa dette
Forhold; hvad er det for en underlig Idee, ikke at ville see
mig, mig, som aldrig sorneermede hende! der er bestemt meget
Godt, meget Hjerte bag denne forunderlige Skal.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free