- Project Runeberg -  De to Baronesser /
63

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63

Vill.
Caroline tyeimeran

Da vi nu have fulgt de tre unge Venner og Reisekamme-
rater, kunne vi opsøge Mamrducteuren, eller hvad der lyder kor-
tere Moritz. Ham træffe vi ikke ved Hoffet, ikke i de store
Saloner; hans Verden er Etatsraad Heimerans hyggelige Stue.
Her kunne vi maaskee ogsaa udhvile os paa de mange Baller.
Her var Caroline Sjælen. Tidlig mistede hun sin Moder og
blev Dreng med sine vilde Brødre, der nei vare spredte ad i
Landet; fra dem havde hun grebet alle deres kjøbenbavnske dristige
Udtryk, hvilke for de Indviede tidt klang høist sælsomme i den
livlige, smukke Piges Mund. Faderen var en af disse gode,
lattermilde Personer, der paa Tilskuerpladseu ere en Velsigttelse
for en Lystsvildigter, hvis Stykke spilles; Etatsraadeii loe ved
mindste Anledning. J Forretninger var han nøiagtig som et
Regnestykke, der gaaer op, og Fader med hele sm Sjæl. — Den
hele Familie levede usædvanligt ind i sig selv, dannede deres egeii
faste Stok, og i denne levede og glimrede Caroline; man
vidste hendes fortrasselige Egenskaber og morede sig just ved,
hvad Fremmede vilde hos hende kalde Uvaner.

Som vi vide, havde Moritz netop Aftenen for sin Afreise
til Fyeti friet og faaet Ja, men tillige deri Erklaering, at hair
maatte ikke lade Neisen gaae overstyr« at han skulde, som om
Ingenting var skeet, feile det Par Dage med. »Vi ville ikke
begynde med at hcenge over hinanden;·« sagde hun. »det har jeg
seet nok af med min celdste Broder og Louise, den søde Korte,
hun er! men et Hangetrce var hun. —- Seil Dit! men valt
ikke, for traurig har jeg rigtignok ikke Lyst at vare; det er ingen
Fornøielsel« Hun smilede, men havde Taarer i Øinene, —
hun var nydelig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free