- Project Runeberg -  De to Baronesser /
119

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119

Dreng syntes han, lidt vel kaad kunde man ogsaa kalde ham.
Sin første store Reise havde han nu gjort og var voxet under-
veis, voxet hele to Tommer; Maalet af hans Høide ved Afreisen
stod paa Dorkarmeii.

«Han har gjort Gronlandeireisem» sagde Madanie Levsen;
»ja. man kan da ogsaa sige Amerikareisen, det kommer ud
paa Eet; Gronland er landsast dermed, siger min Gamle, og da
Gronland er opdaget først af de Norske, saa er det da egenlig
os heroppe i Nordeii, der have opdaget Anrerika, og ikke denne
Columbus; men lad ham kun have den Ære. jeg har nu
miii søde Dreng! Korn og kys din Bedstemoder.«

»Kp6 Du Piltitz og lad mig gaae!« sagde Elimar med
sortredeligt Ansigt. »Det er jo ligesom om jeg var et Svo-
belsebarn.«

«O, du Engleungel« sagde Madame Levsen med halv
udbredte Arme, lyksalig ved at betragte ham; men Elimar gik
hen til Vinduet og snoede Gardinsrhndserne om siiie Fingre, og
da Bedstemoderen kom ham nærmere, gjorde han et Nyk, saa
at det sagde «ritschl ratsehl« der gik Gardinerne.

»Ja, Du kunde bleven fra mig!" sagde Climarz .nn
har Du det at sye sammen, saa er jeg da sri saalange.« Og
han tog Alliken, som hoppede paa Gulvet, og klemte den imellem
fme Fingre; den skreg i Forskrcekkelsez »Clans gaaer paa Loftet
med Piltitzl« og da Piltisz just laae tæt ved i Stolen, satte
Elimar den sorskraekkede Claus lige ned iHovedet paa Piltitz,
og da Clauo spændte Been og Kloer ud, lod han disse, ikke
just saa lempeligt, gaae hen over »Kattens Vels. Det Hele var
et Øiebliks Sag, men i dette Øieblik havde det raske, smukke
Ansigt et Udtryk as Vildhed. Madame Levien kjendte det nok.
hun havde jo selv, kan man næsten sige, opelsket det. »Nu lig-
ner Du See Jappeiil«« var Alt hvad hnii sagde, og Climar
forstod hende, men bred sig ikke videre derom; mod hende var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free