Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
tilbage igjen med Aalemanden. Hun vidste, ad hvad Kant hun
maatte gaae for at komme til Flensborg, og fulgte denne Vei.
Det var netop samme Aarstid, som da hun med Moritz og
Hedevig første Gang kom her. Alt var uforandret; Regnen
havde gjort Engeiie nedenfor til store Søer, Digeveiene vare
næsten ufremkommelige; hun tabte et Par Gange Skoene, fandt
dem igjen og skred ufortøvet fremad paa vaade Fødder. Vinden
blæste mere og mere stærk, og før Solen stod op, var det en
heel Storm. O, hvor det gik langsomt at komme fremad! et
Par Gange stod hun stille og mægtede ikke videre; da foldede
hun sine Hænder, løftede dem høit mod Himlen, og det traf
sig saa, at Vindstødene kom sjeldnere; hun fik Blæsten paa Ryg-
gen, dette hjalp; nu faldt enkelte store Regndraaber, og snart
blev det en heel Bløde; denne trak imidlertid over, Stormen
drev den afsted; saaledes gikFormiddagen. Mod Middagstid var
Elisabeth saa træt, Vei og Veir saa slette, at hun nødtes
til at blive i Kroen, der ligger mellem Marsk- og Geest-Landet.
»Jeg skal til Flensborg,« sagde hun. Her var mange
Gjester, Ingen brød sig om hende. Alle nødtes de til at blive,
det var et forfærdeligt Veir med Regn og Storm; megen Skade
vilde vist høres fra Havet.
Elisabeth fik en Seng for Natten, her, faa Mile fra
Hjemmet, hvor de allerede længe maatte have savnet hende og
læst hendes Brev; men i dette Veir, vidste hun, kunde Ingen
seile til Dagebttllz Jav-Lidt-Piders havde vel neppe
kunnet komme tilbage.
Træt kastede hun sig paa Sengen og sov til det var lys
Dag. Forskrækket sprang hun op; Luften var ganske klar, men
Vinden endnu stærk; Havet maatte væreiskrækkeligt Oprør, hun
troede at kunne høre-, hvor det buldrede. Veien var lukket for
hende, om hun vilde vende tilbage, men huii vilde det ikke, kunde
det ikke. I klart Solskin, medens Blæsten næsten bar hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
