- Project Runeberg -  De to Baronesser /
169

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169

Oplysning om hende, dersom hun var naaet dertil. Ikke engang
til Hedevig havde han sagt et Ord om, at den Strandede, de
havde som Gjest, var Elisabeths Fader; denne selv sik ikke at
vide, at hans Barn endnu igaar Morges havde været i dette
Huus, at man for hende her var i Sorg og Angest; det var
unodvendigt at fortælle og hverken til Gavn eller Glæde.

Nu kom Commandoren, men ikke saa fornøiet som hans
Kone; hun var i sin Henrykkelse og Glæde strax lobet derover.
Commandoren havde ogsaa øiebliklig været glad, men snart var
den sørgelige og rimelige Tanke opstaaet: »Alt var godt og vel
da dette Brev blev skrevet, saaledes stode Sagerne dengang, men
kan det Onde ikke senere være skeet, ja maaskee samme Dag,
Nickels seilede bort med Brevet? Partiet kan være gaaet over-
styr, Elimar kan have gjort en gal Streg, opgivet Alt, være
gaaet paa et andet Fartøi, Alt kan være passeret som vi frygte
og maae frygte. Der er jo skrevet nøiagtigt derom fra Politiet
i Kjøbenhavn. Det er Galskab at være glad og troe og tænke
paa en saa utrolig Lykke.««

Madame Levsen blev bleg af Skræk, da hun hørte den
Mening; hun vred sine Hænder og var ligesaa hurtig til igjen
at frygte det Værste, som hun havde været det til at gribe
Lykkebuddet, der bragtes.

— Moritz maatte give Commandoren Ret, men et Haab
havde de dog, sagde han, et Haab, der ikke burde opgives. Han
aabnede igjen Brevet til Etatsraad Heimeran, tilføiede Efter-
retningen om Elimars Brev, om Nickels’s Meddelelser og bad
Etatsraade;n, paa det Jndstændigste, at søge Oplysning om Fan-
gen, og, naar han sik den, da uopholdelig at skrive derom.
Jap-Lidt-Piders, som var kommeri fra Dagebüll, sagde,
at Elisabeth rigtigt var tagen med ham over, men var slet
ikke kommen til Vertshuset; Ingen derovre havde seet noget til
hende; hun maatte strax være gaaet videre fort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free