Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
matifk Talent at gjengive dem. Hun var inde i alle Forhold,
vidste løst og fast franeden og fraoven.
Enkefruen satte-hende strax ind i Elisabeths Historie,
og Adelgunde blev saa rørt over sin Venindes Opførsel, at
hun faldt hende om Halseti og kaldte hende ,,stn søde Frue.«
Det var ogsaa hndigt, fandt hun, hvad Elisabeth havde gjort;
naar bare Fhren ikke blev Slave; »det er saa nedrigt!« sagde
hun. »Han er da din Kjæreste? Ia, det kan man da godt
tænke paa i din Alder; det gjorde jeg, —det ligger i os! Ah,
see, hun bliver rød!« udbrød hun; »det kan jeg lide! Hrtn er i
Grunden ikke ilde, den Smaa! der er noget Fiint, noget Klogtz
men Kjolen er fra Landet.« Og Adelgunde loe og fortalte
sine Historier hele Aftenen; hun vidste uendelig Meget. Og der
blev drukket Punsch og klinket, og drukket en Skaal, som Fruen
hviskede til Adelgunde, der da loe og kastede sig tilbage i
Sophaen. Det var igrunden forunderligt at see de to lystige
Qvinder der og den frygtsomme, bedrøvede Elisabeth. Silde
kom hun tilsengs; et Spisekammer, som ved en Trævæg var
afdeelt fra Kjøkkenet, hvorud Døren gik med to udfkaarrie Hjerter
i, blev hendes Sovekammer. Hun læste sin Aftenboit og takkede
Vor Herre, at der gaves gode Mennesker, og at hun havde
fundet dem i denne store, skrækkelige By.
Det var høit op paa Dagen, da der blev kaldt paa hende;
hun havde sovet længe. Adelgunde bragte hende selv Kaffe
paa Sengen, og da hun saa stod op og saae ud fra Kjøkkenvin-
duet, var Luften saa klar, Solen skinnede over Nabohusene; et
Vindue paa Tagkarnret stod aabent, en lille Fugl i Buur sang
derfra saa høit og lystigt, — et godt Varsel for, hvad Dagen
vilde bringe. I Hast var hun færdig for strax at gaae til
Elimar; see ham, trøste ham, var hendes første Tanke. Men
Enkefruen sagde, at det var ikke saaledes at løbe til, der
maatte først erholdes Tilladelse hos Politiet; der var Meget at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
