Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
tog Modeleerstokkeii. Jeg var kommen til at erkjende, at Skulp-
tur stod et Trin endnu høiere end Malerkonst. Billedhuggeren
er mere end Maleren nødt til at begrændse sin Idee, simplifi-
cere sin Tanke og at komme Nature11, der dog er vort Ideal,
saa nær som muligt. Jeg studerede saalænge Antikerne i Rom
og Bronzerne i Neapel, at jeg kom til den Bevidsthed, at jeg
ikke havde Genie for at give noget Lignende; det er for den
Unge en bitter Erkjendelse, men denne Bitterhed giver Sundhed.
Det er ogsaa Noget i Verden at begribe det Skjønne, at kunne
forstaae det. I det tredie Aar-, jeg var i Rom, stod jeg netop
saa langt fremme i Donimeit over mig selv.«
Under Alt, hvad Herman fortalte, var Ingen en mere
levende Tilhører end Elisabeth; men taus hørte hun; først
da der taltes om Livet i Bjergene, kom huii med et Spørgs-
maal, det sædvanlige, den Fremmede fra Nordeit gjor, Spørgs-
maalet om Rovere, og just ved dette, eller var det ved at høre
de første Ord af den unge Pige? — gik en let Rodnie over
Hermans Ansigt; han gjentog Ordet Røvere, —- det var som
om han studsede, — men fortalte derpaa, at han egenlig kun havde
seet en eneste Røver, og det var, da denne sørtes til Retterstedet.
»Han var ikke ung, men endnu smuk og kraftfuld; han
havde, hed det, i mange Aar, til forskjellige Tider, huferet i
Sabinerbjergenez man sagde, at mangen Losesuni var gaaet til
ham for fangne Ladies. Jeg saae ham kjøre til Retterstedet,
bagbunden sad han paa Karre11, trukken af to hvide Oxer, det
var som til en Fest, han fortesz smilende og stolt sad han,
phntet i sorte Fløiels Klæder, Sølvknapper i Trøien, Nellike
iKnaphullet, flagrende Silkebaand fra Hattm Ia, Alt er
maletisk i dette Landl« Og Herman taug et kort Øieblik, han
udtalte ikke den Taiike, som dengang ved Synet af Rovereii
rystede ham, den Tanke, som vaagnede ved at see denne Mand;
havde vi hørt, hvad Bedstemoderen engang hviskede ham iØret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
