Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
milde Veir kom Kammerjunkeren. Mager endnu, som da vi
sidst saae ham, men næsten med en endnu storre Livlighed end
for og med den forunderlige Bevægelighed i hvert Ansigtstræk,
der ligesom afspeilede Tankerne, stod han for Elisabeth; han
huskede godt hende og hendes smukke Stemme, som ogsaa Be-
sogene i Præstegaarden paa Oland.
Det Liv og Lune, den Snaksomhed, der saa aandelig gjorde
sig gjældende hos Kammerjunkeren, selv det Sarkastiske, behagede
strax Etatsraaden, der kun indvendte, at rigtig patriotisk var
Kammerjunkeren ikke, og det sagde han ham.
»Jeg elsker Natureii her,« svarede han da leende, »rnen jeg
elsker ikke Generationen, ikke det inderlig smaalige Kjøbenhavn;
og derfor boer jeg paa Christianshavn. Det er sælsomt, efter
Aar og Dag at komme her tilbage, efter Aar, saa rige, at de
synes en Levealder, saa bevægede, som havde man staaet udenfor
Verden og seet den dreie sig. Alt her hjemme er i sit gamle
Trit, Alt eens, som Skyggen, der falder fra Husenez de samme
Folk i det samme Trav, og i Theatret det samme ,,,e:besktnnnt!«
paa gale Steder, den samme »Slaaen falsk Takt«, det samme
Slags sindrigeBemeerkninger. Jaftes, vedMozarts Don Juan,
sit jeg een ganske fortræffelig: det var en Hofcavaleer, som talte,
Navnet gjor ikke til Sagen, Dumheden er nok! Han gjorde den
Bemærkning for mig, da Commandantens Aand kom, at det var
saa unaturligt med det Spøgelse, man burde i vor Tid gjøre
det mere sandsynligt; det kunde jo være en god Ven, der havde
forkleedt sig for at advare Don Juan. Men Musiken tyder slet
ikke paa en god Ven, sagde jeg, men det troede han ikke.«
»Men træffer man ikke ogsaa Sligt i andre Lande?« spurgte
Etatsraaden. »Staaer Paris virkelig saa meget hoiere?««
»Aldeles ikke!« sagde Kammerjunkeren; »men det tale vi
ikke om, jeg har et Horn i Siden paa Kjobenhavnt« og han
loe og spogte over sig selv, og saaledes altid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
