Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
og Maanen skinnede ind ad Vinduet paa Tapetet, hvor Hjor-
tene sprang, syntes huii næsten, at Livet paa Oland og i
·Kjobeiihavn var kun en Dron1, men i den var huii bleven celdre,
klogere, havde fundet den usynlige Traad, der gik igjennem hen-
des, som gjennem hvert Menneskes Liv.
vlll.
I Egnleamret og i Eandgbykirken.
Elisabeth var altsaa i Fyen.
Hitn sad igjen under de hoie, nys udsprungne Bøge; den
hele Skov havde dette Præg as Jomfruelighed, som gjor vort
Øie saa vel, vor Tanke saa ung; Nattergalen sang, ikke Sørge-
sange, nei, klokkeklare, hjertefulde Alvorsqvad. Et lille Esel
var sadlet for Elisabeth, Kammerjunkeren gik ved Siden, og
saaledes gjordes Toure i Haveii og i Skoveii. Enkelte Gange
blev der kjørt, og da gik det paa de befarne Veie og gjennem
Landsbyer, thi Baronessen vilde see Mennesker. De smaa Bon-
derdrenge, —— hvidgule Haar og brune Ansigtet havde de næsten
Allesammen, —- gave deres komiske Nik med Hovedet, som om
de fik et Nakkedrag; Pigerne, store og smaa, »stobte Lys;« —
Det var det Baronessens Fornøielse at see paa.
»De have ikke gaaet paa Dandseskole, som Trinel» sagde
hun; ,,det er Naturneining, den kunde jeg ogsaa engang, nu har
jeg dovnet den bort.««
De besøgte de rige Bønder, hvor man sad i Storsiuen
mellem de hoit opredte Senge, hvori Menneskene forsvinde i
Dyner; de saae, hvad der var spundet og vundet, hvad Hver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
