Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
jeg vilde over Bjergene; der vare vi midt paa Dagen, vi rede
videre fort om Eftermiddageiiz vi vare alle til Esels, og Fo-
rerne løb ved Siden af; der saae vildt ud, der var eensomt,
og Aften blev det, og altid fik vi storteFolgeskab; det blev for
stort, de havde baade Knive og Geværer, og soin jeg bedst
tænkte paa, hvad der vilde blive af, løb vore Forere. Der
knaldede kun eet Gevær, og RonnowsTjener, der var stor og
stærk, laae skudt ihjel; der var Tre om hver af os. Ronnow
bandt de Hænderne paa, —— eet var en deilig Bryllnpsdag han
havde; tilsidst maatte vi gaae Allesammen, mellem Stene og Buske;
det var op og ned; en af Røver11e, en ung, rask Karl, hjalp
min Datter, han var kjoii af sit Slags. Der var i Bjergeiie
nogle Huller, ligesom en Hestestald; der kom vi ind, og der
snakkede de deres Kraiiiz saa blev Ronnow løst, han skulde skaffe
Penge til en vis Time og bringe dem til et opgivet Sted; Een
sik han til at følge sig, — jeg og min Datter maatte blive. De
gjorde os ikke ondt, de gave os Mad og Drikke, og jeg sagde
dem, hvor haardt det var og at det ikke var christeligt, sagde
dem, at det var min Datters Bryllupsdag, at hun var viet imor-
ges. »Stakkels Barn!« sagde Gauthven, han, der havde hjulpet
hende, og saa loe haii med de Øine, han havde, de vare sortere
endnu end Hermansz hans Tæ11der de skinnede saa hvide, som
de, der sidde iHermans Mu11d; — og saa bleve vi der iHeste-
stalden. Jeg fik et Hul at ligge i; ——— det var en god Som,
jeg havde! min Datter sørgede han for, han med de sorte Øine.
Næste Aften kom allerede Losepengene og vi bleve hofligt og vel
sorte ud til Vei og Sti, satte paa Efter, og der blev os sagt,
at vi skulde følge Stien, saa kom vi til Ægtemanden, –— og det
gjorde vi ogsaa. Deri Første, vi traf paa, var Ronnow, der
var tvungen af dem til at vente der, hvor han ventede paa os.
Men før vi skiltes fra Kjeltringerne, kom han med de sorte
Øine og de hvide Tænder, — han kyssede mit stakkels Barn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
