Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
sabeth, med hvert Aar endnu lykkeligere, om det var muligt.
Hvad hun havde dromt den Nat, Kong Frederiks Liig fortes til
Roeskilde, kom tilbage i hendes Tanke; hun erindrede sig nu,
at det var Herman, som indtog Elimars Plads, da huni
Drømme læste sin Fremtids Bog. Hun troede derpaa, syntes, at
hendes Lykke i Virkeligheden var en fortsat Drom· Der var en
Velsignelse i og oni det lille Hjem, ret som om gode Alter, —-
Sagnet fortæller jo Sligt — nærede hver en Rod. Frugt-
træerne bugnede i deres Fylde-, Kornet havde de tungeste Vipper,
og foran iCanalen skod frem Elisabeths Yndlingsblomst, den
hvide Aakande, Nordens Lotusplante; den laa som en stor svøm-
mende Busk midt paa Vandet, et heelt Blomster-Eventyr. I det
Hjoriie as Huset, hvor Clisabeth var født, giemtes i det præg-
tige Roeeoco-Skab det uanbnede Skrin med Bedstemoderens Brude-
gave; en Dag gjeuite Elisabeth der nogle skrevne Blade; paa
dem stod Bedstemoders Historie, indtil de unge Folks Bryllups-
dag, et tro, smukt Billede af den gamle Baronesse; man kunde
ogsaa kalde det en Novelle, og virkelig, i den var løst Digterens
Opgave, at aabne Øiet for det Poetiske i Hverdagslivet om os,
pege hen paa den usynlige Trand« der i ethvert Menneskes Liv
tyder paa, at vi ere Guds Eiendom, lade os see det Eiendom-
melige iHjemmets Natur og iMenneskene der, og sinde Præget
af Gud, selv hvor dette sindes under Narrekladiiing og Pjalter.
Herman hævede truende Fingeren og smilede: »Du har
endnu ikke slaaet Digteren ihjel i Digl« sagde han.
»Aanden kan inan ikke ihjelslaael« sagde hun spogende.
»Dette være imidlertid en Forklaring til Bedstemoders Brude-
gave, hvad saa denne er. Det erindrer om hendel«
»Og om mit kjære Hittebartil«« sagde Herman og tryk-
kede Elisabeth til sit Hjerte; ,,om hende og Digt De to
Baronesserl««
Og vi besøge den Ældre, den underlige gamle Kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
