- Project Runeberg -  Toms eventyr /
20

(1916) [MARC] Author: Mark Twain With: Louis Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fantasterier; han fandt, at hans Sorger var altfor hellige til at de
saaledes skulde besudles af ydre oplivende Paavirkninger, thi
da senere hans Kusine Mary kom dansende ind, glad og jublende,
over atter at være hjemme efter en lang Uges Besøg paa Landet,
saa stod vor Ven op og gik i mørk Fortvivlelse ud af den ene
Dør, lige som hun lystig og glad hoppede ind ad den anden!
KAP. IV.
Atter stod Solen op og udgød sit klare Lys over den fredelige
Landsby. Da Frokosten var spist, holdt Tante Polly Familie-
andagt; denne begyndte med en Bøn, sammensat af forskellige
bibelske Citater og muret op med smaa Lag af kristelige Sen-
tenser fra Tante selv; derefter serverede hun som Dessert et helt
Kapitel af en af Mosebøgerne.
Saa skulde Tom til at lære sine Bibelvers — Sid havde alle-
rede lært sine flere Dage i Forvejen. Tom stak dybt ned i sin
Huskekiste for at faa fat i de 4 Vers, han havde valgt, de korteste
han i Øjeblikket kunde finde.
Efter en halv Times Forløb havde han naaet at faa en ganske
almindelig Forestilling om Indholdet, men heller ikke mere, thi
hans Tanker vankede saa viden om og hans Hænder havde be-
standig travlt med et eller andet, der afledte hans Opmærksom-
hed. Mary tog Bogen for at høre ham og han skulde nu prøve
at finde Vejen gennem dette vildsomme Taagehav. Men Tom
stammede og hakkede i det og kunde ikke en Linje.
„Du kunde ogsaa gerne hjælpe mig, Mary! Hvorfor er Du
saa krakilsk?"
„Aa, Dit lille Tykhoved, jeg er slet ikke krakilsk. Se hellere
at læse det om igen. Tab nu bare ikke Modet, Tom, Du kommer
nok igennem det — naar Du kan det, skal jeg forære Dig noget,
noget rigtig fint; vær nu en god Dreng.“
„Lad gaa! Men hvad er det jeg skal have; sig mig det, Mary.“
„Det faar du ikke at vide nu, Tom, naar jeg siger det er fint,
saa er det fint.“
Han kilede paa igen; og under den dobbelte Virkning af Nys-
gerrighed og Udsigten til Gevinst lærte han hurtigt sine Vers.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:59:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tomsevent/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free