Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Græsset og paa Bladene. Joe og Huck sov endnu. Enkelte
Fugle begyndte at synge. Tom vækkede sine Kammerater, og
de tog sig først alle et forfriskende Bad i Floden.
Joe stegte saa atter Skinke til Frokost, medens Tom og Huck
ilede ned- til Vandet med deres Fiskesnører, og det varede ikke
længe, før de havde fanget Fisk nok til en hel Familie. Den blev
stegt sammen med Skinken og smagte dem storartet.
Efter Maaltidet foretog de en længere Opdagelsesrejse gen-
nem hele Øen, og det var allerede ud paa Eftermiddagen, før de
igen kom tilbage til deres Lejr. De var for trætte til igen at
fange Fisk, spiste derfor kun noget kold Skinke og lagde sig ned
for at hvile. Samtalen gik hurtigt i Staa; der var ligesom noget,
der tyngede paa deres Sind — de begyndte allerede at .faa en let
Følelse af — Hjemvé! Selv Huckleberry drømte om sine Til-
flugtssteder paa Trappegange og i tomme Sukkerfadé. Men de
skammede sig dog alle ved. at udtale deres Svaghed for hinandevi.
Denne Stemning blev dog pludselig afbrudt ved Lyden af
en dæmpet Rullen i det Fjerne. Huck mente, at det var Tor-
den, og de blev enige om at ville undersøge Sagen. Skjult af
Buskene stirrede de ud i Retning af Landsbyen. Den lille Damp-
færge drev med Strømmen ned forbi Byen, og dens Dæk var
opfyldt med Mennesker. Der roede tillige en Mængde Smaa-
baade omkring i alle Retninger, men Drengene kunde ikke fatte,
hvad det var, man havde for. Saa hørtes der atter et dæmpet
Knald, og en hvid Røg steg op fra Dampfærgen.
„Nu ved jeg det,“ udbrød Tom; „der er nogen, der er
druknet!“
Han stod derpaa længe tavs og stirrede op af Floden; endelig
faldt der ham noget ind. „Hør, Kammerater, nu ved jeg, hvem
det er, der er druknet; det er os!“
I dette Øjeblik følte de sig som Helte; det var en vældig
Triumf; de blev eftersøgte, man anlagde Sorg for dem; Taarer
blev udgydte for deres Skyld, og det bedste ved det hele var, at
de var Genstand for hele Byens Samtale, for alle Drengenes
bitre Misundelse! Det var storartet, kunde aldrig være bedre!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
