Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Korn, som de lagde i lange Striber, og de mest
durkdrevne af alle var Hesteprangerne. Forrige
Aar havde de stjaalet en rød Hest fra Naboen,
Bonden oppe ved Korsvejen, og man havde aldrig
siden sét Spor til den. Men han vidste nok,
hvordan de bar sig ad. De kunde forandre
Farven paa en Hest ved at smøre den ind med
noget, saa at Haarene faldt af, og de nye Haar,
som voksede ud, fik aldrig samme Farve som
de, der var faldet af, og desuden kunde man
altid med nogle Snit med en Kniv lave et Blis
paa en Hest, for der blev altid hvidt dér, hvor
man havde skaaret.
Dette var lutter nye og ukendte Ting for
Magisteren, saa at han i sin Iver for at høre
efter glemte at spørge, hvor Bestyreren havde
faaet Kundskab om alt dette. Og de spadserede
videre, fordybende sig i en Samtale, som syntes
at interessere Tateren dybt. De gik over til
Tyverier i Almindelighed, og Tateren udtrykte
sin Foragt for Tyvene, der som Regel ikke
forstod de to vigtigste Punkter i alt Tyveri.
• Hvad er da det?« spurgte Magisteren saa
uskyldigt som muligt, mens de satte sig ned paa
en Stenbænk ved Bredden af Dammen.
Jo—o, sérDe* — her spekulerede Taleren
et Øjeblik — »det ene er altid at være uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
