Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine Løgne, greb han hans Haand og trykkede
den med uforstilt Rørelse, prisende sin Skæbne
dog at have truffet ét hæderligt Menneske, som
talte godt om ham. Og givende efter for sin
Rørelse aabnede han sit Hjærte, fortalte om de
senere Aars Misvækst, der havde ruineret dem,
om slette Mennesker, som havde narret dem for
Penge, de havde laant af dem, om sine
Bekymringer med hver Uge at skaffe Mad til Mennesker
og Dyr, om alt, hvad der kunde vække
Medlidenhed med hans Person og hans Stilling.
Magisteren benyttede Lejligheden, medens
Manden var blød og syntes oplagt til at høre paa
et godt Raad, til at forestille ham det taabelige i
ikke at dyrke Jorden, som dog ialtfald kunde give
Brød, og søgte at overbevise ham om, at det var
bedre Økonomi at leje Karle til at passe Jorden
og arbejde i Marken, end at Bestyreren selv gik
og spildte sin Tid dermed.
»Naar De ligger paa en Bænk, røger Pibe
og har et Øje med Deres Folk, saa er det meget
mere værd, end om De, der er et Bymenneske
med fine Vaner, gaar her og slider i det,«
slunede han.
Dette at ligge paa en Bænk og røge Pibe
maatte have tiltalt Tateren i højeste Grad, thi
for tørste Gang indrømmede han, at Magisteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
