Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanskeligste for en Vild og et Barn. Han blev
bleg af Træthed og Øjnene blev smaa.
Alt imens han talte, opmuntrede Magisteren
uafladeligt Tateren til at drikke, ikke for at faa
ham drukken, thi det var aldeles ikke hans
Mening, men for ved den ildnende Vin at opflamme
hans Fantasi til Virksomhedslyst.
Tateren saa’ ud, som om han skulde falde
i Afmagt, rejste sig af og til for at slippe fri for
at se ind i disse to brændende Øjne, der bedøvede
ham, der stak i hans Hjærne og holdt ham som
i en Skruestik. Men Magisteren greb ham straks
fat igen, og naar Tateren vilde til at sige noget,
saa tabte han i samme Nu Lysten; thi hver Gang
saa’ Magisteren aandsfraværende til Siden eller
bøjede Hovedet ned. Dette blev saaledes ved i
tre Timer, indtil Tateren tilsidst med Magt vilde
rive sig løs, og, afbrydende Samtalen, bad om
Lov til at synge.
Magisteren sagde, at det vilde være ham en
Fornøjelse, men under Sangen afsvalede han
Sangerens Lyst til at fonsætte ved det livløse,
fraværende i sit Ansigtsudtryk, saa at Visen
afbrødes ved det andet Vers.
Nu var Mørket faldet paa, og Lygterne var
bievne tændte. Det var en skyfuld Aften og en
svag Vind susede gennem Dammens Siv.
■3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
