Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Baggesen
i Anledning af Wessels Dod.
Hvor Søvnens store Sanger sover
Den lange Søvn, min Skjaldemøe
En Sang om Gravens Fortrin vover,
Og at misunde dem, som døe.
Velsignet Wessels Støv maa hvile,
Og Ondskab tie ved hans Grav,
Han tvang den Usle selv at smile,
Og Vanhelds Søn han Glæde gav.
Naar Wessel stemte sine Strænge,
Pindus gjenlød af deres Klang,
Og Muse-Choret ønsked’ længe
At undervises af hans Sang.
Men tunge Kaar og mørke Dage,
Bagtalelsens forgifted’ Braad,
De lærte Glædens Skjald at klage,
Og druknede hans Smiil i Graad.
Taus Dalen var; thi Wessels Strænge
Klang ikke meer i Dalens Skjød.
Forladte Phoebus saae dem hænge,
Og Baggesen dem tage bød.
Han stemte dem, og muntre Toner,
Som næsten Wessels Toner, klang,
Og Musen friske Vedbend-Kroner
Om Skjaldens unge Tinding hang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
