Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og selve Indholdet af den kirkelige Vielse? Hvert
Par kan ikke faa mere end et lille Stykke af „Fadervor", og
Brudetalen — hvorledes kan den blive personlig og vende
sig til de enkelte med den rette Inderlighed? Man vil
maaske svare, at det kunde den alligevel ikke, fordi
Præsten dog ikke kjender Brudeparret — men er ikke
ogsaa det’ (i den Yderlighed, hvori det her finder Sted)
en af de sørgelige Følger af de store Sogne?
Med Hensyn til Begravelserne skal jeg blot pege
paa det ene Punkt, at Jordspaakastelsen i adskillige
Tilfælde (navnlig for Børn, men paa Hospitalerne ogsaa
for mange voxne) foretages i Hjemmene eller i Kirkernes
og Hospitalernes Lighuse istedenfor ved Gravene. Naar
dette bliver mere end en ganske sjelden Undtagelse (der
„bekræfter Regelen"), er det ikke nogen Smaating. Thi
vor Begravelses mægtige, højtidelige Ceremoni har dog
kun rigtig Mening, naar Liget er sat i Graven. Den kirke-
lige Ceremoni udhules derved, og den derefter følgende
virkelige Begravelse, som Folk dog ganske naturligt ved-
blive at anse for Hovedsagen, afklædes ganske sit kriste-
lige Præg. Kirkegaardenes Secularisering og Smagen for
borgerlig Begravelse hænger sammen hermed.*)
Vel har man ogsaa her et Par gamle Reskripter o. 1.**)
at henholde sig til; men Kirkens Ære spørger nu engang
ikke om Cancelliskrivelser, som kun bevise, at Kirkestyrel-
sen allerede tidligt har ofret alt for meget til det „prak-
tiske" Hensyn,. Forretningernes mest tidsbesparende Be-
sørgelse.
Og saa een Ting endnu, som gjælder baade Daab,
*) Et enkelt mærkeligt Punkt er, at d ø d f ø d t e Børn i Kjøbenbavn
blive nedsatte paa Kirkegaarden uden kirkelige Ceremonier, i hele
det øvrige Land derimod begraves rigtigt. Jeg ved ikke, hvorledes
Cancelliet (i 1788) har motiveret denne Undtagelse, sandsynligst
vel ogsaa ved en formentlig Uoverkommelighed. Sagen selv er
dog ikke uden christelig Betydning (overfor Raahed i Tænkemaaden).
**) Matzen og Timm S. 572.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
