Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
kan indfinde sig sammen med Hundene ved
Fodringstid, maa absolut have gjort Erfaringer.
„Gamle Villan havde engang en Hund, som
løb bort med Ulvene,“ sagde Bill. „Jeg ved det,
for jeg skød selv Hunden ud af Ulveflokken ovre
paa en Elsdyreng paa Little Sticks. Gamle Villan
græd som et Barn. Han havde ikke set Hunden i
tre Aar, sagde han, Den havde hele den Tid været
hos Ulvene.“
„Jeg tror, du har truffet det, Bill. Denne Ulv
er en Hund, som før utallige Gange har ædt Fisk
af Menneskers Haand.“
+ > , Og hvis der skulde frembyde sig en Lejlighed
dertil, skal jeg sørge for, at denne Ulv, som er en
Hund, selv hurtigst muligt bliver til Ulveføde. Vi
har ikke Raad til at miste flere Hunde.“
„Men du har jo kun tre Patroner,“ indvendte
Henrik.
„Jeg vil vente, til jeg faar et sikkert Skud,“
blev der svaret.
Om Morgenen fik Henrik Ilden til paany at
blusse op, og han lavede Frokost, mens Kammeraten
endnu laa og snorkede.
„Du sov saa godt,“ sagde Henrik, da Frokosten
var færdig, og han endelig fik Bill purret ud af
Tæpperne, „at jeg ikke nænnede at vække dig.“
Bill begyndte søvnigt at spise. Pludselig
opdagede han, at hans Kop var tom, og han strakte
Haanden ud efter Kaffekanden, som han dog ikke
kunde naa. Den stod nemlig ovre ved Siden af
Henrik.
„Sig mig, Henrik,4 sagde han mildt bebrejdende,
„har du ikke glemt noget ?
Henrik saa nøje efter og rystede saa paa
Hovedet. Bill holdt sin tomme Kop i Vejret.
„Du faar ingen Kaffe,“ erklærede Henrik.
„Den er da vel ikke sluppen op? spurgte Bill
ængsteligt.
„Ne—ej.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
