- Project Runeberg -  Ulvehunden /
60

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
















60

sprang den i frygtelig Pine og Rædsel vildt
omkring, fremad, til Siden, op i Luften. Den nyste
uaf brudt, samtidig med at Stumphalen arbejdede
febrilsk og uddelte smaa heftige Slag. Et langt
Øjeblik holdt den inde med sine Spring og blev helt
stille. Pindsvinets Øjne veg ikke fra den. Selv Enøje
fo’r uvilkaarligt sammen og rejste Børster, da
Lossen pludselig gjorde et Spring lige op i Luften og
udstødte et rædselsfuldt, langtrukkent Hyl. Saa løb
den bort ad Stien, brølende for hvert Spring, den
gjorde.

Enøje vovede sig ikke ud fra sit Skjul, før
Lossens Hyl var døet bort i det fjerne. Den gik med
varsomme Skridt, som om Sneen var oversaget med
opretstaaende Pigge, rede til at bore sig ind i dens
Poter. Da Pindsvinet saa Enøje, udstødte det et
rasende Skrig og slog truende de lange Tænder mod
hverandre. Det var lykkedes den at rulle sig
sammen igen til en Bold, men det var ikke en fast
samlet Bold som før; dens Legeme var sønderrevet
og næsten flænget midt over. Den blødte endnu
meget stærkt.

Enøje skrabte nogle Mundfulde blodmættet Sne
sammen og tyggede og smagte derpaa og slugte det.
Det var ligesom en Forsmag paa Stegen; men det
æggede tillige Sulten voldsomt. Dog Enøje havde
levet for længe i Verden til ikke at agte
Forsigtighedens Bud. Den ventede. Den lagde sig ned og
ventede, mens Pindsvinet laa med klaprende
Tænder, gryntende og bævende og af og til skrigende af
Angst. Da nogen Tid var gaaet, lagde Enøje Mærke
til, at Piggene begyndte at synke tilbage, samtidig
rystede Pindsvinet meget stærkt. Denne Skælven
standsede brat. Der lød endnu en sidste trodsig
Klapren fra de lange Tænder. Saa faldt alle
Piggene tilbage mod Kroppen, og Pindsvinet, rørte sig
ikke mere.

Med ængsteligt sammentrukken Pote strakte
Enøje Pindsvinet ud i dets fulde Længde og vendte det




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free