Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Hunulven selv var ude paa Jagt efter Bytte og var
gazet op langs den venstre Flodarm, hvor Lossen
holdt til, var den stødt paa Enøjes daggamle Spor
og havde fulgt det. Den havde ogsaa, hvor Sporet
hørte op, fundet Enøje, eller hvad der var blevet
tilbage af ham. Der saas talrige Spor af Kampen og
af Lossens Vej tilbage til sit Leje efter Sejren. Før
den vendte om, havde Hunulven faaet Lossens Hule
opsporet, men den saa, at Lossen var i Hulen, og
den dristede sig saa ikke til at gaa derind.
Efter dette undgik Hunulven, naar den var paa
Jagt, den venstre Flodarm. Den vidste, at der
fandtes et Kuld Killinger i Lossens Hule, og den kendte
Lossen som et vildt og farligt Dyr, en frygtelig
Modstander. For en fem—seks Ulve var det en let Sag
at drive en hvæsende Los med rejste Børster og
krum Ryg op i et Træ; noget helt andet var det for
en enlig Ulv at give sigiLag med en saadan Fjende,
særlig naar den vidste, at denne havde et Kuld
sultne Unger at forsvare.
Men Vildmarken er Vildmarken, og
Moderkærlighed er Moderkærlighed — alle Vegne, i Vildmarken
som uden for denne vover Moderen det yderste,
naar det gælder de smaa. Den Tid skulde komme,
da Hunulven for den graa Unges Skyld skulde driste
sig op langs den venstre Flodarm til Lejet i
Klipperne uden at ænse Lossens Vrede eller Hævn.
FJERDE KAPITEL
OMVERDENEN
Da den Tid kom, hvor Moderen begyndte at
for
lade Hulen for at gaa paa Jagt, havde Ungen
lært at respektere den Lov, som forbød ham at gaa
5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
