- Project Runeberg -  Ulvehunden /
81

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81

han blev, desto mindre blev hendes Taalmodighed.
Sultetiden kom igen, og med skarpere Forstaaelse
mærkede Ungen, hvordan Sulten sled i ham.
Hunulven løb sig ganske mager for at søge efter Kød.
Hun sov næsten ikke mere i Hulen men tilbragte
al Tiden paa Jagt efter Kød og jagede stadig
forgæves. Denne Sulteperiode var ikke lang, men den
var streng, mens den stod paa. Ungen kunde ikke
finde mere Mælk hos sin Mor, og han fik ikke en
eneste Smule Kød for sin egen Mund.

Før i Tiden havde han jaget i Leg blot for
Jagtglædens Skyld, nu jagede han i Dødsens Angst,
men fandt intet. Men disse stadige Uheld
fremskyndede hans Udvikling. Han studerede Egernets
Vaner med større Omhu og strejfede stadig ivrigere
omkring for mulig at overraske det. Han studerede
Musenes Færden og søgte at lokke dem ud af deres
Gange, og han gjorde mange Erfaringer angaaende
Mosefuglene og Træpikkerne. Og der kom en Dag,
hvor Ørnens Skygge ikke mere drev ham skælvende
tilbage mellem Buskene. Han var bleven stærkere,
klogere og mere selvsikker. Desuden var han ude
af sig selv af Sult. Saa satte han sig paa sin
Bagdel paa en aaben Plads og opfordrede paa den mest
iøjnefaldende Maade Ørnen til at komme ned fra
Luften. Han vidste jo, at deroppe i den blaa Luft
over ham, der var der Kød, Kød, som hans Mave
længtes saa ubeskriveligt efter. Ørnen afslog at
komme ned og kæmpe med ham, og Ungen kravlede
ind i et Buskads og klynkede over sin Skuffelse og
sin Sult.

Sultetiden fik Ende. Hunulven bragte Kød hjem
med sig. Det var noget mærkeligt Kød, helt
forskelligt fra det, hun hidtil havde bragt ham. Det
var af en Loskilling, halvvoksen ligesom Ulveungen,
men ikke saa stor. Og det var altsammen til ham.
Hans Mor havde stillet sin Sult andetsteds, han vidste
jo ikke, at det var Resten af Loskuldet, som var
gazet med for at tilfredsstille hende. Han vidste

London: Ulvehunden. 6


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free