- Project Runeberg -  Ulvehunden /
115

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A e P D E e R .

MS

skarpe Stemmer, Mændenes grove Basstemmer og
Hundenes Snærren. Han var sulten, og han
mindedes Kødstykkerne og Fiskene, som var bleven
kastet hen til ham. Her var intet Kød, intet andet
end en truende, uudsigelig Stilhed.

Hans Trældom havde blødgjort ham.
Ansvarsløsheden havde gjort ham svag. Han havde glemt,
hvordan han skulde hytte sig selv. Hans Sanser,
som var vant til Lejrens Larm og Spektakel, vant til
Synets og Hørelsens stadige Optagethed, var nu ledige.
Der var intet at gøre, intet at se eller høre.
Sanserne arbejdede for at opsnappe en Afbrydelse i
Naturens Stilhed og Ubevægelighed. De var
opskræmte af Uvirksomheden og af Følelsen af en
overhængende Fare.

Han for sammen. Noget mægtigt og formløst
for ind over hans Drømme. Det var Maanen, fra
hvis Ansigt Skyerne var blæst bort, som nu kastede
Skygge hen over et Træ. Beroliget klynkede han
Svagt, men til sidst holdt han ogsaa op med at klynke
af Frygt for, at det skulde vække de lurende Farers
Opmærksomhed.

Et Træ, som trak sig sammen i Nattekulden,
knagede højt. Det var lige over hans Hoved. Han
bjæffede af Forfærdelse. Grebet af en panisk Skræk
løb han som en gal henimod Landsbyen. Han følte
et altovervejende Ønske om Menneskeselskab og
Menneskebeskyttelse. Lugten af Lejrilden sad endnu
i hans Næsebor.

Skrigene og Spektaklet fra Lejren kimede endnu
for hans Øren. Han løb ud af Skoven og kom ud
i Maaneskinnet paa en aaben Plads, hvor der
hverken var Skygger eller Mørke. Men han kunde ikke
faa Øje paa nogen Landsby. Han havde glemt det.
Landsbyen var forsvundet. — Han standsede
pludselig i sin vilde Flugt. Der var intet Sted, han kunde
flygte hen til. Han listede fortabt gennem den
forladte Lejr, lugtede til Affaldsdyngerne og de
kasserede Stumper, som laa tilbage efter Guderne. Han

s+


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free