Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
viste mindste Antydning af stive Ben, opløftet Læbe
eller oprejste Børster var han over dem,
ubarmhjærtig og grusom, overbevisende dem om deres
Fejltagelse.
Han var en fuldstændig Tyran. Hans
Herredømme var haardt som Staal. Han undertrykte de
svage paa den hævngerrigste Maade. Ikke for intet
havde han i sin Barndom været udsat for daglig
Kamp for Livet, da han og hans Mor, alene og uden
Hjælp, kæmpede sig igennem og overlevede den
forfærdelige Tilværelse i Ødemarken. Og ikke for intet
havde han lært at træde varsomt, naar en, der var
stærkere, vilde forbi. Han undertrykte den svage;
men han respekterede den stærke. Og under den
lange Rejse med Graa Bæver var han yderst
forsigtig mellem de udvoksede Hunde, som tilhørte de
fremmede Mennesker, de traf sammen med.
Maaneder gik. Graa Bævers Rejse vedvarede
stadigt. Hvidtands Kræfter udvikledes gennem de
mange Timer i Forspandet og det stadige Slid med
Slæden, og det saa ud som om hans aandelige
Udvikling næsten var fuldendt.
Han havde til Fuldkommenhed lært den Verden
at kende, i hvilken han levede. Hans Udsigter var
triste og materialistiske. Verden forekom ham vild
og brutal, det var en Verden uden Varme, en
Verden, i hvilken Kærtegn og Kærlighed slet ikke
eksisterede.
Han nærede ingen Kærlighed til Graa Bæver.
Han var jo ganske vist en Gud, men en meget
streng Gud. Hvidtand vilde gerne underkaste sig
hans Herredømme, men det var et Herredømme,
som var baseret paa overlegen Intelligens og raa
Kræfter. Der var noget i Hvidtands Inderste, som
bevirkede, at han ønskede dette Herredømme, ellers
vilde han ikke være kommet tilbage, som han gjorde,
for at tilbyde sin Troskab. Der var Dybder i hans
Natur, som aldrig nogen var kommen til Bunds i.
Et venligt Ord fra Graa Bæver, en kærtegnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
