Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
de ikke lo af ham. Men i samme Øjeblik, som
Latteren vendte sig mod ham, blev han grebet af et
frygteligt Raseri. Trods al hans Værdighed, Alvor
og Melankoli, kunde Latter gøre ham rasende indtil
Afsindighed. Den bragte ham til den Grad ud af
Ligevægten og gjorde ham saa ude af sig selv, at han i
mange Timer kunde opføre sig som en Dæmon. Og
ve den Hund, som ved en saadan Lejlighed løb paa
ham. Han kendte Lovene tilstrækkeligt til ikke at
lade sin Vrede gaa ud over Graa Bæver; bag ved
Graa Bæver var der en Kølle og en Guddom. Men
bag ved Hundene stod intet andet end ettomt Rum,
og ud i dette tomme Rum fløj de straks, naar
Hvidtand kom hen til dem, afsindig af Raseri over
Menneskenes Latter.
Tredie Aar han levede, blev der en stor
Hungersnød blandt Mackenzie-Indianerne. Om Sommeren
slog Fiskeriet fejl. Elsdyrene var sjældne, Harerne
næsten forsvundne, og alle Dyr, som kunde skydes
og fanges, omkomne. Narrede for deres sædvanlige
Føde og udmattede af Sult faldt de over hverandre
og fortærede hverandre. Kun de stærke overlevede
det. Hvidtands Guder var altid paa Jagt efter Dyr.
De gamle og svage blandt dem døde af Sult. Der
var Jammer i Lejren, hvor Kvinder og Børn gik
omkring og manglede alt, fordi de havde fazet Ordre
til at gemme den Smule, de mulig havde, til de
magre Jægere, som forgæves strejfede om i Skoven
for at finde Kød.
Det gik saa vidt med Menneskene, at de spiste
deres let garvede Mokkasiner og Luffer, mens
Hundene aad Piskesnærten og Seletøjet af deres Ryg.
Desuden spiste Hundene ogsaa hverandre, og
Menneskene spiste Hundene. De svageste og mindst
værdifulde blev spist først. De Hunde, som endnu
levede, saa til og forstod alt. Nogle faa af de
kækkeste og klogeste forlod Lejren, som nu var en
Slagterbod, og flygtede ud i Skoven, hvor de enten
døde af Sult eller blev ædt af Ulve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
