- Project Runeberg -  Ulvehunden /
149

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



149

hvid Mand, hvis Hønsehund var bleven flazet for
Øjnene af ham, drog sin Revolver frem og affyrede
hurtigt 6 Skud paa Flokken, og et Øjeblik efter laa
der seks døde eller døende Hunde for Fødderne af
ham — en ny Magtudfoldelse, som gjorde et dybt
Indtryk paa Hvidtand.

Hvidtand morede sig fortræffeligt. Han holdt
ikke af sin Race, og han var snu nok til selv at
undgaa Farerne. I Begyndelsen var det at dræbe
hvide Mænds Hunde kun et Tidsfordriv for ham,
senere hen blev det en ligefrem Beskæftigelse. Han
havde intet at bestille. Graa Bæver havde travlt
med at handle og skrabe Penge sammen. Altsaa
drev Hvidtand omkring nede ved Landgangsbroen
og ventede paa Dampere sammen med de andre ilde
ansete Indianerhunde. Naar en ny Damper kom,
begyndte Løjerne.

Man kan dog næppe sige, at Hvidtand hørte
med til Flokken. Han blandede sig ikke imellem
dem, men holdt sig for sig selv og var netop derfor
særlig frygtet. Han arbejdede sammen med de andre,
det er sandt nok. Det var ham, som yppede Kiv
med de fremmede Hunde, mens Flokken ventede
paa Resultatet. Men naar den fremmede Hund var
bleven kastet omkuld, trak Hvidtand sig tilbage og
overlod til sine Kammerater at tage mod de rasende
Guders Straf.

Det voldte ham ikke meget Besvær at faa
Stridighederne i Gang. Han behøvede kun at vise sig,
naar de fremmede Hunde kom i Land. Saa snart
de fik Øje paa ham, fløj de paa ham. Det var
ganske instinktmæssigt. Han repræsenterede det
vilde — det ukendte, det rædselsfulde, det, som
skjulte sig i Mørket rundt omkring de første Baal i
Urskovene, som Hundene krøb tæt ind til, mens de
fik deres Instinkt omskabt og lærte at frygte de
Urskove, hvorfra de var komne, og som de nu havde
forladt og forraadt. I Slægt efter Slægt var denne
Frygt indpodet. I Aarhundreder havde Urskovene


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free