Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
gjorde, at de baade tænkte sig Muligheden af en
Kugle i Nakken og Gift i Kaffen. Men een eller
anden skulde jo lave Maden, og det kunde han,
selv om han paa andre Omraader kom til kort.
Det var denne Mand, som faldt i Henrykkelse
over Hvidtands utrolige Kræfter og derfor meget
gerne vilde eje ham. Han begyndte med at indlede
Underhandlinger med Hvidtand, som imidlertid fra
først af ignorerede ham. Da Tilnærmelserne senere
hen blev mere indtrængende, rejste Hvidtand Børster
og snærrede ad ham. Han holdt ikke af den Mand.
Han havde en Fornemmelse af, at der klæbede noget
ondt ved ham, og han var bange for hans udstrakte
Haand og hans Forsøg paa venlig Tiltale. Han hadede
Manden.
Dyrene skelner ret nemt mellem ondt og godt.
Det gode bringer Lettelser, Behageligheder og standser
alle Smerter. Derfor holder de af det. Det onde
bringer Ubehageligheder og Smerter, og derfor hader
de det. Hvidtand havde en Følelse af, at smukke
Smith var ond. Hans forvoksede Skikkelse og
stridbare Karakter ledede Tanken hen paa sygelige,
aandelige Tilstande. Ikke gennem Forstanden eller ved
Hjælp af de fem Sanser alene, men gennem ukendte
Sanser kom den Følelse op i Hvidtand, at denne
Mand bragte ondt med sig, at han havde Evne til
at skade ham og derfor hørte til det onde, som man
gjorde bedst i at hade.
Hvidtand var i Graa Bævers Lejr, da Smith
første Gang kom paa Besøg. Hvidtand kendte hans
Fodtrin allerede paa lang Afstand og rejste Børster,
endnu inden Manden var kommen til Syne. Han
laa nok saa mageligt og dasede, da Manden kom,
men paa ægte Ulvevis rejste han sig straks og sneg
sig hen til Udkanten af Lejren. Han forstod ikke,
hvad der blev sagt, men han kunde se, at Manden
og Graa Bæver talte sammen, og engang, da Manden
pegede hen paa ham, snærrede Hvidtand hen imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
