- Project Runeberg -  Ulvehunden /
237

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

237

og Profetier slap Hvidtand virkelig derfra med Livet.
Men man kan ikke bebrejde Lægen hans Fejltagelse.
Han havde hidtil kun behandlet Dyr, som var bleven
blødagtige af Civilisationen, havde levet Livet under
Menneskers Beskyttelse og stammede fra Slægter,
som gennem Generationer var bleven hægede om
og plejede paa det omhyggeligste. Hvidtand var
kommen lige fra Ødemarken, hvor den svage hurtig
omkommer, og hvor ingen bliver forkælet. Hverken
hans Far eller Mor eller hans Slægt kendte til
Svaghed, og Hvidtand havde arvet en jærnstærk Natur
og Ødemarkens Livskraft, og med hver Fiber i sit
Legeme klyngede han sig til Livet.

Bundet som en Fange og berøvet al Frihed paa
Grund af Forbindinger og Bandager tilbragte
Hvidtand Maaned efter Maaned. Han sov Timer i Træk
og drømte om Livet i Nordlandene. Alle de gamle
Billeder oprulledes for ham, og han følte sig
omringet af Fortidens Aander. Han genlevede atter
Dagene sammen med Kiche i Hulen, krøb
skælvende hen foran Graa Bævers Fødder for at søge
Beskyttelse hos ham og løb for Livet foran Lip-Lip
og hele den hylende Hundeflok. — Han syntes igen,
at han løb gennem de tavse Skove paa Jagt efter
Føde i de lange Sultemaaneder, han saa Mit-sahs og
Graa Bævers Pisk bag ved sig og hørte deres
Tilraab, naar Slæden kom til en snæver Passage, og
Hundene trængtes tæt op mod hverandre for at komme
igennem. Han oplevede igen de rædselsfulde Dage
hos Smith og drømte om de Kampe, han dengang
havde udstaaet. I saadanne Timer snærrede han og
knurrede i Søvne, og saa sagde hans Venner, at han
havde onde Drømme.

Men der var særlig een bestemt Forestilling, som
pinte ham forfærdeligt — og det var de hvæsende og
tudende Automobiler, som i Drømme forekom ham
som mægtige, hylende Losser. Han syntes, han laa
bag ved en Busk og vogtede paa, at Egernet skulde
vove sig for langt bort fra sit Tilflugtssted i Træet,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free